Qa

Ofte stillede spørgsmål

HVORDAN BLIVER JEG OPMÆRKSOM PÅ, AT JEG HAR KNOGLESKØRHED?
Oftest opdager man ikke noget, før det første brud indtræffer. Har din mor eller mormor dog knogleskørhed, bør du rådføre dig hos egen læge, når du går i overgangsalderen eller fylder 50 år.
ER KNOGLESKØRHED SMERTEFULDT?
Ja, ved brud kan det være smertefuldt, og der kan være behov for smertestillende medicin.
HVILKEN BEHANDLING KAN JEG FÅ MOD KNOGLESKØRHED?
Din behandling afhænger bl.a. af graden af knogleskørhed - med andre ord, hvor skrøbelige dine knogler er. Der findes flere muligheder for behandling, som du sammen med din læge kan tilpasse dit behov.
KAN MAN INDTAGE FOR MEGET D-VITAMIN OG KALK?
Ja, men det kræver, at du indtager virkelig meget, hvilket næsten er umuligt. Du bør dog altid holde dig til de vejledende mængder, medmindre din læge rådgiver dig til andet.
ER DET BEDST AT FÅ KALK FRA MÆLKEPRODUKTER FREM FOR TABLETTER?
Som udgangspunkt ja, da vores krop har nemmere ved at optage kalk fra mad end fra tabletter. Har man dog svært ved at få spist mad, der indeholder nok kalk, bør man supplere med tabletter.
KAN JEG BLIVE HENVIST TIL EN SMERTEKLINIK?
Ja, men det skal altid aftales med en sygehuslæge/sygeplejerske. Der er dog ofte lang ventetid på landets smerteklinikker.
HVOR MANGE MÆND HAR KNOGLESKØRHED?
Cirka hver 6. danske mand får knogleskørhed.
KAN MIT BARN HAVE KNOGLESKØRHED?
Knogleskørhed er yderst sjældent hos børn og ses kun hvis man fødes med en meget sjælden knoglesygdom. Kun 22 ud af 100.000 danskere bliver født med knoglesygdom, der fører til knogleskørhed i barndommen.